Kriminalitetsforsikring

Beskyt din virksomhed mod økonomisk kriminalitet

Økonomisk kriminalitet kan ramme enhver virksomhed, uanset størrelse eller branche.
Det kan være svig, tyveri, dokumentfalsk eller intern bedrageri, og konsekvenserne kan være alvorlige både økonomisk og omdømmemæssigt.

Hvad er en kriminalitetsforsikring?

Kriminalitetsforsikringen giver din virksomhed et stærkt økonomisk sikkerhedsnet mod både interne og eksterne former for økonomisk kriminalitet.
Den dækker, når tillid bliver misbrugt, og når en uærlig handling resulterer i tab af penge, værdier eller data.

En forsikring der rækker længere end de traditionelle

Forsikringen er skabt til at beskytte virksomheden i situationer, hvor traditionelle erhvervsforsikringer ikke rækker.
Den tager højde for de komplekse risici, der følger med digitalisering, medarbejderadgang og avancerede økonomiske processer, herunder:

  • Øget brug af automatiserede betalingssystemer

  • Flere personer med adgang til virksomhedens økonomiske data

  • Stigende eksponering for svindel og digitale angreb

Dækning af både klassiske og moderne trusler

Med en kriminalitetsforsikring er virksomheden sikret mod konsekvenserne af bedrageri, underslæb, dokumentfalsk og cyberrelaterede økonomiske forbrydelser.
Forsikringen dækker både klassiske hændelser som tyveri og svig samt nyere former for kriminalitet, der ofte opstår gennem IT-systemer eller elektroniske betalinger.

Tryghed og professionel hjælp

Forsikringen giver ikke kun erstatning for direkte tab, men også tryghed i visheden om, at virksomheden får professionel hjælp til at håndtere hændelsen.

En vigtig del af virksomhedens samlede beskyttelse

Kriminalitetsforsikringen er et vigtigt supplement til virksomhedens øvrige erhvervsforsikringer og fungerer som et værn mod en risiko, der desværre bliver mere aktuel år for år.

Hvad dækker en kriminalitetsforsikring typisk?

Kriminalitetsforsikringen dækker direkte økonomiske tab, som virksomheden lider som følge af økonomisk kriminalitet, begået enten af medarbejdere eller af personer uden for virksomheden.
Forsikringen gælder for tab, der opdages i forsikringsperioden.

Tyveri og bedrageri begået af ansatte

Forsikringen dækker tab af penge, værdipapirer eller ejendele som følge af tyveri, underslæb eller svig begået af en medarbejder – uanset om handlingen er sket alene eller i samarbejde med andre.

Røveri og indbrud

Forsikringen dækker tab af penge eller værdipapirer som følge af røveri eller indbrud i virksomhedens lokaler, pengeskabe eller pengetransporter.

Afpresning og trusler

Forsikringen dækker økonomiske tab, som opstår som følge af afpresning eller trusler rettet mod virksomheden, dens ledelse eller medarbejdere.

Forfalskning og dokumentfalsk

Forsikringen dækker tab som følge af forfalskning, manipulation eller ændring af checks, betalingsordrer, gældsbreve eller lignende dokumenter, som fører til uberettigede betalinger.

IT-relateret kriminalitet

Forsikringen dækker tab som følge af, at en tredjepart begår computerkriminalitet – f.eks. hacking, uautoriseret adgang eller manipulation af virksomhedens systemer eller data.

Svindel med elektroniske overførsler

Dækning af tab ved falske eller manipulerede betalingsinstruktioner, hvor midler overføres fra virksomhedens konti uden tilladelse.

Udgifter til genoprettelse

Forsikringen kan dække nødvendige udgifter til ekstern revision, genskabelse af data, konsulentbistand og juridisk rådgivning, når disse omkostninger er en direkte følge af en dækningsberettiget skade.

Hvad dækker forsikringen ikke?

Kriminalitetsforsikringen dækker typisk ikke:

  • Indirekte tab, såsom tabt fortjeneste, mistede renter, udbytte eller tabt omsætning.
  • Bøder, afgifter, sanktioner eller strafskadeerstatninger.

  • Tab af penge eller værdipapirer mens de transporteres af et fragtfirma eller postvæsen er undtaget.

  • Tab som følge af phishing, dvs. bedrageri via falske e-mails eller hjemmesider.

  • Tab som følge af tyveri eller misbrug af fortrolige oplysninger, fx kundedata, handelshemmeligheder eller interne dokumenter.

  • Tab, der opstår som følge af handel med valuta, aktier, derivater eller lignende.

Ofte stillede spørgsmål om kriminalitetsforsikring

Kriminalitetsforsikringen er relevant for alle virksomheder, der håndterer penge, værdier eller følsomme data.


Den er især vigtig for virksomheder med:

  • Medarbejdere, der har adgang til økonomi eller betalingssystemer.

  • Digital håndtering af betalinger og fjernadgang til konti.

  • Kundemidler eller værdipapirer under administration.

  • Flere filialer, afdelinger eller internationale aktiviteter.

 

Selv i tillidsfulde miljøer kan der ske fejl eller bevidste handlinger. En Kriminalitetsforsikring sikrer, at virksomheden kan komme økonomisk sikkert igennem en sag om svindel eller tyveri.

En kriminalitetsforsikring beskytter virksomheden mod økonomiske tab som følge af blandt andet bedrageri, tyveri og underslæb. Det kan eksempelvis være, hvis en medarbejder misbruger sin adgang til virksomhedens penge, værdier eller systemer til egen økonomisk vinding. Forsikringen hjælper med at begrænse de økonomiske konsekvenser, hvis virksomheden bliver udsat for denne type kriminalitet.

Kriminalitetsforsikring og cyberforsikring dækker forskellige typer hændelser. Hvis virksomheden eksempelvis bliver udsat for et cyberangreb, malware eller andre IT relaterede hændelser, vil det typisk være en cyberforsikring, der er relevant. En kriminalitetsforsikring er derimod målrettet økonomiske tab som følge af eksempelvis bedrageri, tyveri og underslæb.

En kriminalitetsforsikring kan kombineres med en cyberforsikring, så virksomheden er bedre beskyttet mod økonomiske tab som følge af både økonomisk kriminalitet og cyberkriminalitet.

Hvis din virksomhed bliver udsat for kriminalitet, bør skaden anmeldes hurtigst muligt. Læs mere om, hvordan du anmelder en skade, og hvad du skal være opmærksom på, på vores side om skadesanmeldelse.

Har din virksomhed behov for en kriminalitetsforsikring?

Få hjælp til at afdække virksomhedens behov og finde en kriminalitetsforsikring, der matcher jeres risici. Vores eksperter hjælper dig gerne videre.